Tilsyn med hjemmeundervisning.

Hvad er underviserens pligt og det kommunale tilsyns ret, i forbindelse med varetagelse af undervisningspligten ved hjemmets foranstaltning?

Andelen af forældre, der vælger at hjemmeundervise deres barn/børn er stigende, og det afføder, at flere og flere kommuner rundt omkring i landet skal varetage tilsyn med hjemmeundervisning. Det er derfor stadig en proces at få manifesteret hjemmeunderviseres rettigheder og afklare tilsynets lovmæssige beføjelser, så det fremstår tydeligt hvordan tilsynspligten kan/må forvaltes.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har, medio juni 2021, sendt et udkast til national vejledning til kommuner, omkring hjemmeundervisning og tilsynet dermed, i høring.

Frit Læringsliv i Danmark (FLID) er inviteret til kredsen af høringsparter.

Som den afklarende proces foregår, på nuværende tidspunkt, anser vi det som mest informerende at lægge STUKS udkast frem her, samt vores høringssvar, så hjemmeundervisere ad den vej, bedst muligt, kan orientere sig i de divergerende udgangspunkter og ad den vej forberede sig bedst muligt til et tilsyn.

STUKS udkast, "Hjemmeundervisning - vejledning til kommuner".

Vores rådgivningsfundament - FLIDs høringssvar. Se især vores konkrete forslag til omskrivning af STUKS udkast fra s. 16.

Anden relevant viden:

Stå-mål-med-kravet via undervisningsministeriet.

Randers Notatet - indblik i officiel vejledning til individualiseret tilsynspraksis fra en kommune. OBS - rådet omkring undervisningsplaner er ikke et lovkrav, men et forslag.

Folkeskolens formålsparagraf, som kan være god at kende. Som hjemmeundervisere SKAL vi ikke bruge Folkeskolens formålsparagraf, medmindre vi selv synes det er en god ide - vi hører jo til i vores eget kapitel under Friskoleloven. Folkeskolens formålsparagraf kan dog alligevel være godt at kende til - især i forhold til at kunne samtale med et tilsyn, der måske ikke er bekendt med "HUkapitlet" i Friskoleloven, så hjemmeunderviseren kan formidle at der skal skelnes mellem folkeskolen og hjemmeundervisning, hvis det er relevant.

I Friskoleloven står dette beskrevne formål for friskoler - “(Fri)Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.” Selvom "HUkapitlet" står i Friskoleloven, og denne overordnede formålsbeskrivelse for Friskolerne er rigtig fin, så er det vigtigt at understrege, at hjemmeundervisere ikke er underlagt den samme lovgivning som Friskolerne. Frie og private skoler i Danmark modtager som oftest tilskud fra staten, og derved er de underlagt krav om organiseringsform, dokumentationsformer o.a. som hjemmeundervisere ikke er.

Vi hjemmeundervisere er ikke forpligtet til at følge Folkeskolens fælles mål/kompetencemål. Der er dog nogle, der bruger dem som dokumentationsredskab, eller som grundlag for at lave årsplaner/undervisningsplaner, hvis det er en del af ens valgte metode, (vi er som hjemmeundervisere ikke forpligtet til at lave årsplaner/undervisningsplaner medmindre vi selv vil.). Til det skal yderligere nævnes at i Folkeskolen er dele af fællesmål udelukkende vejledende - det er i Folkeskolen pt. kun kompetencemålene, der er lovbindende.

Nogle kommuner skriver i deres tilsynsvejledninger, at de pga. folkeskolens formålsparagraf også skal tilse elevens alsidige udvikling - som en del af det at stå på mål med folkeskolen. Det kan nogle tilsyn/hjemmeundervisere komme til at oversætte til, at der skal holdes øje med forældreevne, eller barnets generelle trivsel i hjemmet - altså, at der skal laves et decideret socialt tilsyn. MEN elevens alsidige udvikling relaterer sig udelukkende til undervisningens kvalitet - f.eks kreativitet i undervisningen og dens tilrettelæggelse, elevrollens muligheder, og om undervisningen understøtter udvikling af evnen til f.eks samarbejde og sociale kompetencer. Der kan sagtens laves tilsyn med sådanne ting, altså om undervisningens tilrettelæggelse er alsidig og tilvejebringer alsdidige muligheder, som en del af et blik på undervisningens kvalitet - uden at vurdere på forældrerelationen/lave socialt tilsyn, eller blande sig i hjemmeunderviserens ret til frit at vælge metode.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMKR), som Danmark har ratificeret og implementeret størstedelen af, og som derfor er fuldt ud gældende i dansk ret siden 1992, understreger i tillægsprotokol 1 stk. 2 at ”Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende til uddannelse og undervisning, skal den respektere forældrenes ret til at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning.”

Det betyder at der er vægtig lovgivning, udenfor Grundloven, som utvetydigt understøtter hjemmeunderviserens ret til at hjemmeundervisningen form/metode og tilsynsform skal stemme overens.