Lovgivning vedr. undervisningspligt ved hjemmets foranstaltning:

Denne side vedrører overordnet lovgivning for hjemmeundervisning og tilsynet dermed.

I Danmark har vi undervisningspligt og ikke skolepligt. Det betyder, at forældre kan vælge at undervise deres barn ved hjemmets foranstaltning, istedet for at overdrage opgaven til en skole.

I Grundlovens § 76 står der: "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen."

Det er en stor del af vores danske kulturarv, at retten til en ikke-statslig givet undervisning er indskrevet i grundloven, ligesåvel som retten til gratis uddannelse givet af staten.

Retten til en uddannelse tilrettelagt af forældre, er også sikring af folkets åndsfrihed og demokratiet.

I folkeskolelovens § 33 står, at undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I paragraf 33 stk. 2 benævnes indfrielse af undervisningspligten, ved hjemmets foranstaltning, desuden som hjemmeundervisning, og at hjemmeundervisning hører under lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Forudsætningen for borgernes grundlovssikrede ret til, at tilvejebringe el. modtage hjemmeundervisning er altså, at hjemmeundervisningen kan stå mål med hvad, der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Læs undervisningsministeriets beskrivelse af stå-mål-med-kravet her.

I Friskolelovens kapitel 8 §34 står -"Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

Stk. 2 Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32 a, stk. 1, i lov om social service, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn omfattet af stk. 3, hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis tilbydes elever i folkeskolen.

Der er altså ingen, der skal give dig tilladelse til at hjemmeundervise - hverken kommune eller skole. Det eneste, der ved lov kræves, i denne forbindelse, er at hjemmeundervisning meddeles til kommunen FØR hjemmeundervisningen påbegyndes, så kommunalbestyrelsen kan registrere at hjemmet tager vare på undervisningspligten. Der er ikke noget krav om hvor lang tid før. Friskolelovens kapitel 8 §34 stk. 2 formidler at de eneste lovpligtige oplysninger i sådan en meddelelse er, hvilke børn, der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene. Dejligt enkelt.

I Kapitel 8 i Friskoleloven står også dette om tilsynet med hjemmeundervisningens forsvarlighed.

§ 35 Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3 Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Stk. 4 Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

Andet praktisk, der er godt at vide:

Hjemmeundervisningen kan godt varetages af andre end en forælder. Der kan også ansættes el. benyttes frivillig undervisningshjælp og støtte. Det er ikke lovpligtigt, at registrere hos kommunen, at andre personer, end den registrerede hjemmeunderviser, er med til at forestå hjemmeundervisningen. Det er dog altid den/dem, der er registreret som varetager af undervisningspligten, der lovmæssigt har ansvaret i forhold til samarbejdet med det kommunale tilsyn og at give tilsyn relevant indblik i hjemmeundervisningens kvalitet. Det kan anses som, at den/de personer, der er registreret som varetagere af undervisningspligten har skoleledermyndighed.

Økonomi:

Der gives ikke tilskud til registreret hjemmeundervisning. Det, at hjemmeundervisning ikke er tilskudsberretiget er en sikring af grundlovsretten til et frit læringsliv.

Forældre, der er godkendt til at hjemmetræne deres barn kan dog få vederlagsfri specialpædagogisk bistand og undervisning på nogle områder, hvis det ønskes.

Det registreringsbrev du modtager fra kommunen, der bekræfter at de har registreret jer som hjemmeundervisere, kan give adgang til museer etc. på skolevilkår. Det betyder, at mange oplevelser og aktiviteter reduceres i pris og, at aftaler om skoleforløb kan opnåes.

Kommunen er ikke forpligtet til at stille materialer og UNI-login til rådighed, men nogle kommuner og tilsynsførende vil rigtig gerne. Så spørg evt. din tilsynsførende hvilke materialer kommunen gerne vil stille til rådighed. Det er desuden muligt selv at skaffe et UNI-login gennem STIL (Styrelsen for IT og Læring), eller at få det uddelt gennem en HUforening.

Omstændigheder, der kan besværliggøre opstart af HU:

Nogle familier oplever desværre, at det kan være problematisk at overgå til hjemmeundervisning, når der har været et forudgående skoleforløb. Problemer i overgangen fra skole til HU sker især hvis skoleforløbet har været præget af dårligt samarbejde med skolen, eller hvis ens barn har/vurderes til, at have særlige støttebehov. Der er f.eks lovgivning omkring skærpet underretningspligt under strafansvar for skoleledere, der kan påvirke en skoleleders håndtering af en families valg om overgang fra skole til HU. Der kan også være implementeret arbejdsgange, der kan gøre, at f.eks en privatskole tror, at den har lovmæssigtkrav på at vide hvordan undervisningspligten opfyldes videre frem, når et barn meldes ud af skolen.

Det kan i nogen tilfælde være rigtig svært for skoler at give slip i ansvaret for undervisningspligten, og ikke nødvendigvis af ond vilje. Læs mere om overgang fra skole til registreret hjemmeundervisning i blogindlægget her.

Der kan også opstå svære forløb hvis forældre ikke er enige om opstart af/overgang til et hjemmeunderviserliv, når der f.eks er tale om skilmisseforældre med fælles forældremyndighed.

I tilfælde af en besværliggjort opstart af hjemmeundervisning, eller en besværliggjort overgang fra skole til hjemmeundervisning, da anbefaler vi, at sparre i hjemmeundervisningsnetværk som f.eks. vores Facebookgruppe - Frit Læringsliv i Danmark, og /eller at skrive direkte til os. Find kontaktoplysninger under - Om os.

Læs mere om relevant lovgivning, og kommunens forvaltning af tilsynspligten under - Tilsyn.