HU-Frihed og selvansvarlighed.

Tilføjet d. 8. juli 2021: OBS - Dette indlæg er skrevet før Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) bekendtgjorde, at de er i proces med at udarbejde vejledning til kommunerne om hjemmeundervisning og tilsynet dermed. Forhåbentligt vil disse vejledninger værne om hjemmeunderviseres rettigheder, og give klarere retningelinjer for det kommunale tilsyns beføjelser. FLID arbejder ihvertfald derfor.

_________________________________________________________________________

Indlægget her er Catt og Anias strøm af tørre tanker - fulde af HUinformation, og indlejret kritik af den nyligt udkomne bog om HUlovgivning - ”Tilsyn og jordbærkager”. Intentionen med indlægget er at støtte hjemmeundervisere til konstruktiv, assertiv kommunikation med deres kommunale tilsyn....

I HUformidling bør der være øje for 3 lag - en kommunes overordnede HUtilgang og vejledning/retningslinjer, den konkrete tilsynsførendes håndtering af tilsyn - indeholder både system og relationsperspektiv, og HU'erens "skoleledermyndighed". Dette indlæg vedrører primært den konkrete tilsynsførendes håndtering af tilsyn, og HU'erens "skoleledermyndighed".

Vi, Catt og Ania, har gennem årene løbende måttet justere på vores egen retorik omkring HUtilsyn, fordi vi hen ad vejen er blevet mere informerede om f.eks hvad ”HUkapitlet” i Friskoleloven har med sig af politisk historie, og hvordan HUtilsyn har udmøntet sig i et historisk perspektiv. Vi lærer af vores fejl, og af at turde at fejle. Måske andre ovenikøbet kan få noget ud af at vi deler ud af nogle af vores tidligere misforståelser omkring HUtilsyn, som en del af den værdifulde erfaringsdeling, der generelt er i HUmiljøet. Netop fordi HUmiljøet i Danmark støtter hinanden gennem erfaringsdeling er det ekstra værdifuldt at lufte tidligere fejlantagelser højt… tænker vi.... som en del af den selvansvarlige proces et HUliv nødvendigvis må være..

Vi, Catt og Ania, har ikke nødvendigvis haft de samme fejlantagelser undervejs, men der har været misforståelser som f.eks:

- At den tilsynsførende, via Grundloven, udelukkende har lovhjemmel til at tilse hjemmeundervisningens kvalitet ved at se på selve undervisningen, og at det aldrig kunne indebære at få indblik i den hjemmeundervistes standpunkt, medmindre det lå i tråd med HUfamiliens valgte HUform – altså at det var den grundlovssikrede ret til frit at vælge HUform, der smittede lovmæssigt af på den tilsynsførendes beføjelser.

- At Grundlovens formulering, i forhold til at en tilsynsførende KAN vælge at lade afholde prøver, også indebar at evt. prøver kun kunne indeholde pensum fra det konkrete HUliv, og ikke måtte være baseret i folkeskolens trinmål, medmindre HUfamilien selv har valgt at tage udgangspunkt i folkeskolens målstyring.

Disse fejlantagelser opstod fordi selve ”HUkapitlet” er så åbent for fortolkninger, fordi vi på daværende tidspunkter ikke havde tilstrækkeligt historisk perspektiv på tilsynspraksis, og pga. pejling efter den retorik, argumentation, og erfaring, der blev overleveret i de øjeblikke. Det er jo en ganske menneskelig ting at erfaringsprocesser og viden udvides, kvalificeres og bundfældes over tid, og derved modnes.

Når der i HUmiljøet deles forskellige argumenter til at kunne imødegå et uønsket tilsynsførerkrav om prøver, fordi det kan være en HUfamilies ønske at kunne forhåndssikre sig et totalt prøvefrit HUliv, da kan der godt ske en forvandling af argumenterne, så de uforvarende bliver til konkrete bundfældede (mis)forståelser af HUlovgivning og den tilsynsførendes beføjelser – er vores erfaring. I kølvandet på sådan argumentationsfokus opstår også ofte mange stereotype antagelser omkring tilsynsførende - fordi der deri ofte gødes et fokus på kommunalt tilsyn som noget overvejende farligt, uforstående, gammeldags eller fordomsfuldt. En sådan vedvarende stereotyp fortælling om kommunalt tilsyn som farligt, uforstående, gammeldags og fordomsfuldt kan bidrage til at en HUfamilie selv, uforvarende, skaber konfliktoptrappende dynamikker, der kan lægge tunge sten i skoen på muligheden for at opbygge et godt samarbejde med den konkrete tilsynsførende. Dermed kan HUfamilien, på tragisk ironisk vis, selv lægge grunden til et ikke-samarbejde, hvor den tilsynsførende ikke ser det muligt at opnå tilstrækkeligt indblik i hjemmeundervisningen uden at lave standardiserede prøver. Det tænker vi er vigtigt at have sig for øje – at den slags uforvarende argumentationstransformation kan ske, hvilket kan lede til alvorlige misforståelser omkring HUovgivning, og at vedvarende stereotypiske fremstillinger af kommunalt tilsyn kan ende med at skabe unødige konflikter for HUfamilier.

HUargumentation for HUret til at metodefrihed og tilsynsform skal stemme overens må være båret af fakta, (så vidt muligt), og et blik for betydningen af den konkrete kontekst, for at kunne være så saglig og selvansvarlig som mulig. Saglighed og selvansvarlighed må være det bedste udgangspunkt for et frugtbart samarbejde med tilsyn.

Det er vores holdning at HUstandardiserede fremstillinger af kommunalt tilsyn, tilsynsførende og tilsynspraksis, kan være lige så ødelæggende for en HUfamilies samarbejde med deres tilsynsførende, som et kommunalt tilsyn/en tilsynsførende med fordomme omkring HUliv kan være. Der er en gensidighed i det gode samarbejde, der ikke kan forbigås, fordi vi er mennesker og fordi tilsyn ikke kun er en systemisk, men også en relationel kontekst.

I HUbestræbelser på at forhåndssikre sig et totalt prøvefrit HUtilsyn må vi også huske på at der er HUfamilier, der gerne vil have standardiserede prøver som tilsynsform, og finder at det er den bedste vej til at kunne have et tilfredsstillende HUliv. Det kræver gennemsigtighed, og blik for HUmangfoldighed, at kunne tilvejebringe relevant formidling om HUlovgivning, mener vi, ellers kan formidlingen lukke sig om sit eget perspektiv, og dermed blive utilstrækkelig eller direkte usand.

Hvad er der så sidenhen sket i forhold til vores fejlantagelser vedr. HUlovgivning?

Efter at være dykket dybere ned i f.eks historiske tilsynsperspektiver, og gennem forskellig udveksling, deriblandt med UVM, (vi har hver især været i udveksling med UVM, når vi har støttet HUfamilier, der har ønsket vores hjælp til at blive klogere på et tilsyns lovmæssige beføjelser), har vi f.eks lært at tilsyn i tidligere tider baserede sig udelukkende på standpunkt som ”bevis” for undervisningens kvalitet, og at det var det oprindelige udgangspunkt for tilsyn dengang ”HUkapitlet” blev født. Vi har lært at der grundlovsmæssigt skelnes mellem HUretten til fri metode og hvordan den tilsynsførende kan vælge at tilse HU - selvfølgelig stadig under de rammer Grundloven og ”HUkapitlet” giver. Tilsyn kan f.eks aldrig afkræve at et ungt hjemmeundervist menneske går op til Folkeskolens afgangsprøve, eller afvise hjemmeunderviseren at lede en evt. prøve.

Heldigvis er tilsynspraksis idag på ingen måde at sammenligne med tilsynspraksis i starten af 1900 -tallet, der udelukkende baserede sig på standpunkt. UVM vejleder kommunerne, (i de mailudvekslinger fra UVM vi hver især har indblik i), til at anlægge et alsidigt blik på den enkelte HUfamilies situation i den tilsynsførendes vurdering af hjemmeundervisningens forsvarlighed, til at samarbejde med HUfamilien, og understreger at standardiserede prøver er noget den tilsynsførende KAN vælge, og ikke en nødvendighed. UVM understreger desuden, i mailkorrespondancerne, at hvis der vælges standardiserede prøver så kan prøveresultaterne aldrig stå alene i den tilsynsførendes vurdering af hjemmeundervisningens kvalitet. Standardiserede prøveresultater kan derfor aldrig alene ligge til grund for en fratagelse af retten til at hjemmeundervise.

"Det kommunale tilsyn med hjemmeundervisning er en faglig kontrol med undervisningen..... Kommunalbestyrelsens tilsyn skal ske i samarbejde med forældrene ud fra hensynet til barnets tarv.."

Udpluk fra mailudveksling med STUK juli 2020.

"Styrelsen anbefaler altid, at der indgås en dialog mellem hjemmeunderviseren og den kommunale tilsynsførende om hjemmeundervisningen, herunder hvordan undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.... "

Udpluk fra mailudveksling med STUK juli 2020.

"Kommunen må i sin vurdering af EVENTUELLE udførte standardiserede test tage højde for dette (red. at hjemmeundervisningen ikke nødvendigvis følger folkeskolens trinmål) og samtidig vurdere, hvorvidt det er sandsynligt at undervisningen efter 9. klassetrin kan stå mål med folkeskolens undervisning."

Udpluk fra mailudveksling med STUK februar 2021.

Selvom ”HUkapitlet” i Friskoleloven er helt sit eget, og ikke hører under hverken folkeskoleloven eller friskoleparagraffer, så er den grundlovsfæstede forpligtelse til at HU skal stå på mål med hvad, der almindeligvis kræves i folkeskolen (tilsyneladende) også med til at bevæge HUtilsynspraksis – og heldigvis for det. Det betyder at der idag er rig mulighed for at give en tilsynsførende relevant indblik i hjemmeundervisningens forsvarlighed uden brug af standardiserede test, og uden test og prøver i det hele taget. Langt de fleste HUtilsyn baserer sig i dag på samtalen, og hjemmeunderviserens formidling af den hjemmeundervistes faglige udbytte og læringsprogression.

På sin vis kan det anskues som at folkeskolens udvikling, kulturarven fra friskolebevægelsen, og utallige årtiers tilsynserfaring med eksamens- og prøvefri frie skoler kan have haft betydning for udviklingen af HUtilsynspraksis. Det kan formodes at vores dannelses og frihedsarv fra Grundtvig, verdenskrige, filosofi, psykologi, samfundets større kompleksitet, og pædagogiske bevægelser som f.eks reformpædagogikken i 60’erne og relationspædagogikken fra 90’erne, har medvirket til at indlejre en friheds, demokrati og læringsforståelse, der ad åre har informeret statens fortolkning af en kommunes/tilsynsførendes beføjelser, og dermed gennem deres tilsynsvejledning idag forpligter kommunerne på at standardiserede test/prøver, og ensidigt fokus på standpunkt, ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede på hjemmeundervisningens kvalitet og forsvarlighed.

(Her kunne der passende indskydes kritik af Folkeskolereformen fra 2013, der brød med arven fra Grundtvig, og videre samfundsanalyse af hvorfor vi ser en opblomstring af behaviorisme i landets institutioner og en generel tendens til øget statslig tvang, men det bliver for omfattende. Det må blive en anden god gang... ).

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMKR), som Danmark har ratificeret og implementeret størstedelen af, og som derfor er fuldt ud gældende i dansk ret siden 1992, understreger i tillægsprotokol 1 stk. 2 at ”Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende til uddannelse og undervisning, skal den respektere forældrenes ret til at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning.” Det betyder at der er vægtig lovgivning, udenfor Grundloven, som utvetydigt understøtter en HUret til at HUform og tilsynsform skal stemme overens. Dertil skal dog nævnes at de rettigheder, der er i Grundloven, har forrang for anden modstridende lovgivning eller praksis - Danmark har valgt ikke at implementere EMRK på linje med Grundloven, men EMRK kan på sin vis anses som lovgivning lige under Grundloven. EMRK, og tillægskapitlet i forhold til uddannelse, er derfor et virkeligt tungtvejende argument i forhold til at afstemme en tilsynsform, der respekterer den (pædagogiske) filosofi, og det læringssyn, der ligger til grund for hjemmeundervisningens valgte form.

Alt dette leder os i sidste ende hen til vigtigheden af, at kunne give en tilsynsførende relevant og grundigt indblik i den (pædagogiske) filosofi og det læringssyn, der evt. ligger til grund for valget af HUform, og især hvis der vælges total prøve og testfrihed. Selvom der i Grundloven ikke stilles krav om dokumentation til HU’ere må det nødvendigvis påhvile HUfamilien at beskrive HUform, og at formidle hvordan den tilsynsførende kan gives relevant indblik i den hjemmeundervistes fagligt udbytte og læringsprogression, som en del af at tage ansvaret for undervisningspligten hjem, og når vi vælger at være total prøve og testfri. Derfor er afstemmende opstartsmøder med den tilsynsførende, og evt. løbende justerings/afstemningsmøder omkring HU og tilsynsform, ”grundværktøjet” til det gode samarbejde. Hvis HU’ere ikke tager det formidlingsansvar på sig, så afgives der ansvar til den tilsynsførende, og der gives potentielt større rum til den form for målstyring af undervisningen som kommunalbestyrelsen er vant til igennem Folkeskolen.

Hvis der er HUtunnelsyn udelukkende på lovmæssigheder i forhold til den tilsynsførendes beføjelser, og ensidig argumentation for HUret til total prøvefrihed, uden understregelse af HUselvansvarlighed omkring at kunne beskrive pædagogisk/filosofisk metode og at kunne bringe relevant dokumentation af fagligt udbytte og læringsprogression frem for den tilsynsførende, så saver vi den gren over vi selv sidder på. Der er mangfoldige veje at vælge her, når vi vælger et total prøvefrit HUliv – i forhold til at beskrive sit HUfundament og tage ansvar for en dokumentationsform, der både matcher HUfilosofi og imødekommer den tilsynsførendes lovmæssige forpligtelse til at sikre forsvarlighed i hjemmeundervisningen. Det vil vi helt sikkert skrive og formidle mere om fremadrettet.

Du skal også være så velkommen til melde dig ind i denne HUsparringsgruppe på Facebook – Frit Læringsliv i Danmark.

Med omsorgsfulde tørre HUtanker,

Catt og Ania.

Disclaimer - Dette blogindlæg repræsenterer på ingen måde et fyldestgørende indblik i HUtilsyn, lovgivning, uddannelsespolitisk historie, og relevant jura, og er ikke at anse som et indlæg, der på nogen måde kan lægges til grund for en kommunes valg af overordnet tilsynsretning eller en tilsynsførendes håndtering at det konkrete tilsyn. Blogindlægget er ej heller et udtryk for at HUfamilier ikke skal imødegå uønsket homogeniseringssyn. Det korte samfundshistoriske blik står også på vores egen regning. Vi håber dog at indlægget alligevel kan støtte til HUmiljøets kontinuerlige fælles erfaringsdannelse, oplysthed omkring vores rettigheder, og kan gøde en grobund for bedst muligt samarbejde med det kommunale HUtilsyn.

Nogle kilder –

Artikel af Thorstein Balle fra Grundtvigsk forum - De frie grundskoler – i historisk belysning. Artiklen har ikke noget årstal men er højst sandsynligt fra før 2019.

Betænkning om undervisningspligtens udvidelse fra 1968.

Skolefriheden i Grundlovens §76 - Jens Elo Rytters juridiske vurdering af, hvilken ramme Grundlovens § 76, 2. pkt., om skolefrihed sætter for friskolernes virke og navnlig for lovgivningsmagtens adgang til at regulere friskolernes undervisning og øvrige virksomhed. Vurderingen indeholder relevans for HUvilkår.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jens Elo Rytter ”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – og dansk ret.”

Morten Holmstrup læringskonsulent - blogindlæg om HUtilsyn og konflikter.