Moderne hjemmeundervisning i Danmark er bundet ind i den kulturelle demokratiske arv, der blev båret frem af bl.a. landets oprindelige friskole- og højskoletænkere – der bl.a. er manifesteret som den grundlovssikrede ret til, at forældre selv kan vælge hvordan deres børn skal undervises, ikke blot ved frit skolevalg, men også i forhold til hvordan undervisningen konkret skal foregå.
”Det vigtigste for Grundtvig var, at folket havde en kritisk selvstændig stemme i forhold til magten, hvad enten det nu var en konge eller en folkevalgt regering. Det krævede ytringsfrihed, men det krævede også en myndig og oplyst befolkning, som var i stand til at være kritisk. Intet måtte spærre vejen for den frie samtale. I det hele taget skulle undervisning bygge på samtale og udveksling af erfaringer. Grundtvig brød sig derfor heller ikke om eksamen, som han mente, var en slags forhør snarere end en udviklende samtale. Et vigtigt led i Grundtvigs pædagogiske ideal er, at undervisning aldrig må stille sig i vejen for menneskets medfødte nysgerrighed”. Uddrag af citat – Skolen for Livets hjemmeside. Grundtvig var især fortaler for hjemmeundervisning.
Ved en generaliseret eksemplificering af hjemmeundervisning, som vi forsøger os med i indlægget her, er det vigtigt at have in mente, at de praktiske rammer for henholdsvis undervisning i folkeskolen/en skole og hjemmeundervisning er forskellige. Hjemmeundervisningens praktiske vilkår åbner op for noget andet. Hjemmeundervisning er f.eks. frigjort fra at skulle følge folkeskolens niveau, klasseinddeling og tænkning, frigjort fra målstyring og frigjort fra at tilrettelægge undervisning/læring på (folke)skole-skema vilkår med afgrænsede fag og fagblokke og fastlagte timetal pr. fag lagt indenfor et bestemt tidspunkt på dagen i ugens hverdage. Denne frigjorthed åbner op for at hjemmeundervisning kan tilrettelægges og se ud på mangfoldige måder. NB. der er nogle bestemte fag den tilsynsførende skal kunne identificere "som sig selv" i hjemmeundervisningen - dansk, matematik/regning og engelsk.
Et af de helt konkrete punkter for hjemmeundervisningens praktiske udførelse er muligheden for at tilrettelægge undervisningstid og/eller læring, så alenefokus/fordybelse, 1-1 undervisning/facilitering, ro, leg og facilitering/læring i grupper og fællesskaber kan fordeles på andre vilkår end i en folkeskole/skole, hvor børnene overvejende indgår i en konstant større gruppesammenhæng. Hjemmeundervisning kan fungere som en slags ”uformel Livets heldagsskole” med iværksætter-ånd, hvor projekter, emner, tværfaglighed, bevægelse, udflugter, leg, læring, udeskole, socialisering, og frihed fra undervisning og ydre læringskrav kan ske på en måde, der tillader fordybelse i det samme emne eller ”læringsmodus” over længere perioder, og over længere stræk. Ligesåvel som hjemmeundervisning kan tilrettelægges efter tidsafgrænsede moduler, fag og emner, hvis det ønskes. Der kan skabes et utal af variationer mellem den organiske læring og den mere strukturerede undervisning, så det passer til f.eks. barnets modning, overskud og interesser, og koordinering og organisering af aktiviteter med andre.
Hjemmeundervisning giver f.eks. også mulighed for, at undervisningen/læring kan tilrettelægges efter det enkelte barns egne mål i forskellige grader, og hjemmeunderviserens rolle kan udfoldes over et bredt spektrum, idet der kan undervises udfra mange forskellige positioner – alt fra undervisning, der udgår fra lærer til elev og over til når lærerens rolle forandres til at fungere som facilitator. (Der vil komme et indlæg, på et senere tidspunkt, der går mere ind i dette specifikke tema omkring at være en forælder, der står for hjemmeundervisningen). Hjemmeunderviseren kan iøvrigt indhente andre personer til at bistå dele af hjemmeundervisningen – ligesåvel som en skoleleder kan ansætte lærere.
Den gode relation har en værdifuld betydning uanset hvilken undervisnings- og læringsform, der er tale om. Ved hjemmeundervisning har relationsperspektivet ofte en ekstra særlig dimension, der kan føre barnet ud i (livets) dannelse og læringsmuligheder på måder, der inddrager nærmiljøets og omverdenens muligheder via aktiv deltagelse og medborgerskab. Klasseværelset er ikke kun udgjort ved hjemmets fire vægge, men også udgjort af f.eks. nærmiljøet og de oplevelsesrum, der skabes i fællesskab med andre mennesker.
Hjemmeundervisning giver plads til egenfordybelse og tilpasset undervisning og indebærer samtidig aktivt, opsøgende deltagelse og engagement i omverdenen og fælles oplevelser med andre, på måder, der kan tilgodese det hjemmeunderviste barns individuelle og evt. særlige behov og variationer i f.eks. nervesystemer og sociale behov.
Den gode hjemmeundervisning kan ikke sættes på formel.
Det kommunale tilsyn har til opgave at tilse hjemmeundervisningens forsvarlighed, og vurdere om hjemmeundervisningen ad åre kan leve op til stå-mål-med kravet. Læs mere om tilsyn her.
